Vores Grand Danois hvalpe... Er du interesseret i at købe en Grand Danois hvalp fra os, så er der altid mulighed for at møde og følge din hvalp helt fra start her ved os. Hvalpene vil ved afrejse have fået 2-3 gange ormekure, være dyrlægekontrolleret 2-3 gange, og de vil have fået lavet sundhedsbog. De vil være både vaccineret og chippet, og de hvalpe der er reserveret inden deres 7. uge, vil også være registreret i købers navn ved dansk hunderegister. Ved afrejse vil hvalpene få følgende med fra os:
- Købsaftale
- Sundhedsbog
- Et lille halsbånd og snor
- Startpakke fra Royal Canin
- Cd med billeder fra deres opvækst ved os.
- En sæk hvalpefoder fra Royal Canin
Alle hvalpene søger kærlige og blivende hjem !!!
Det er vigtigt for mig, at hvalpene kommer i kærlige og blivende hjem, da det IKKE bare er hvalpe vi skal af med for enhver pris. Hvalpene betyder meget for mig, og jeg lægger liv og sjæl i, at hvalpene helt fra start bliver nogle gode hvalpe med mod på livet. De fødes inde ved os, og er i hænder hver eneste dag mange gange. De vil blive puslet, passet og plejet efter alle normernes regler - og mere til. >> Smiler << Hvalpene vil være vant til de daglige lyde, samt børn på 3, 6 og 10 år, altså mindre børn. De vil ved 5-6 ugers alderen komme i pensionen, sammen med deres mor. Pensionen er opvarmet og de vil have masser af plads til leg, bevægelse og mulighed for at gå på opdagelse. Af tidligere erfaring lærer deres mor dem også på denne måde, at stort og småt foregår ude. Men selvfølgelig er de ikke 100 % renlige ved afrejse, men et stort skridt på vejen. Alle hvalpene vil hver dag komme ud i det fri på opdagelse og møde andre hunde. De vil komme lidt ud at køre i bil, og få adgang til vores hjem, så de på alle måder kan blive nogle sunde og velsocialiserede hvalpe.
Vi har tidligere haft Grand Danois hvalpe, mange af dem er vi så heldige at have lov til at følge med i den dag i dag. Vi er kendt for at vores hvalpe er blevet store, flotte hunde med det dejligste sind, og det roligste temperament. Hvilket er en af de ting vi lægger stor vægt på ved vores hvalpe. Vi lægger også stor vægt på, at de er sunde, stærke, og 100 % sygdomsfrie inden de rejser herfra. Ved afrejse vil hvalpene have mod på livet, de vil være meget socialiseret og vant til rigtig mange ting.
Jeg vil lige for god ordensskyld, gøre opmærksom på, at vi
" IKKE " er en kennel. Alle vores hunde er familiehunde, og ikke en hund bliver glemt, vi har dem om os altid, og vi elsker det.
Af mange årsager har vi valgt " IKKE " at avle med stamtavler. For da vi startede op for år tilbage med at have Grand Danois var vores intension at prøve at udstille, og bygge en kennel op med Grand Danois. Men desværre blev vi udsat for en del ting, som gjorde at vi fravalgte denne verden inden for stambogsavl.
Med det jeg skriver, er det ikke meningen, at jeg på nogen måder vil hakke dem ned, deres klub eller deres avlsarbejde. " SLET IKKE ". Men det var grunden til, at vi valgte at lave Grand Danois uden stamtavler. Vores Grand Danois hvalpe er 100% renracet, dog vil de ikke kunne udstilles, da der ikke er stamtavle på dem. De vil udelukkende være familiehunde.
Vores hvaple begynder med den bedste start på livet. Opfostret med masser af kærlighed, og med et oprigtigt arbejde fra de fødes til de rejser hjemmefra.
Alle vores hvalpe fodres op med kvalitets hvalpefoder fra Royal Canin.
Se evt. vores kuld i undermenuen, under denne fane....
Hvalpene sælges med købskontrakt til: 6000,-
Depositum: 1000,- der fratrækkes købsprisen.
Der er livslang support på alle vores hvalpe, for hjælp og vejledning omkring hvalpen/hunden.
Ingen spørgsmål er for dumme..... man kan altid ringe til os, samt vores døre altid er åbne, alle er velkomne her hos os.
Vi bringer gerne jeres hvalp til jer
når den er gammel nok til at rejse
hjemmefra. Ring venligst for yderlig information.
I løbet af et år har vi 2 til 3 kuld Grand Danois hvalpe.
Ingen af vores piger får lov at have mere end et kuld,
og de springer altid en løbetid eller to over.